Lifehack Artikler om sundhed, velvære og selvhjælp til et bedre liv

21sep/090

Kom ud af depressionen med handling

DepressionDepression kan ramme når som helst på året. Nogle gange er højtiderne værst for dem der føler frygt og bekymring, og det kan virke som om der bare sker ting som gør en ked af det. Det kan ske for os alle en gang imellem. Formålet med denne artikel er at kunne se denne følelse når den opstår og vide hvad man kan gøre ved den.

Dette er en følelse som ikke bør ignoreres. Den er universel og deprimerende ting er efterhånden overalt i vores verden. Musik og film er især gode til at fremkalde sådanne følelser. Hvis det hele bare bliver for meget kan det være en god idé at søge professionel hjælp. Vi vi her blot tale om den lidt mindre kraftige version af depression, den hjælpeløse følelse af at intet er som det skal være, og det bliver bare værre og værre. Prøv en af følgende for at få humøret op igen:

1. Et gammelt ordsprog siger at latter er den bedste medicin, og det er så evigt sandt. Det er utroligt, men når man er deprimeret kan det at grine ad hvad som helst lette stress og få dig til at have det bedre. Hvis du ikke kan finde noget at le ad, så har du måske nogle mennesker du kan samle omkring dig som gør dig i bedre humør, eller som du kan ringe til når du har det skidt. Invitér nogle venner over til en snak og en bid mad og se hvor meget bedre du får det.

2. At lytte til musik er et andet hjælpemiddel for at komme over depression. Hvis du bare slapper af og lader din yndlingsmusik flyde henover dig og ramme dine sanser, så vil du køle ned og få det bedre. Selv som babyer i mors mave reagerer vi på musik. Måske har du lyst til at rejse dig op og danse, selv om du ikke har nogen at danse med, og det er helt OK! Slå dig løs til rytmen og lad stresset forlade din krop igennem fingerspidserne og tæerne.

3. Få noget arbejde fra hånden. Der er et eller andet med et rent badeværelse, stue, køkken eller garage som giver en følelse af tilfredsstillelse og glæde. Dette gælder næsten alt hvor du skal bevæge kroppen. Tag ned i træningscenteret eller tag på cykeltur og vink og sig hej til naboerne på vejen. Eller tag ud og se solnedgangen og få en følelse af hvor stor og mægtig Moder Natur egentlig er, og hvor lille en del vi er. Det sætter nogen gang ens problemer i perspektiv.

4. Prøv at hjælpe andre når du føler dig nede. Tænk på folk der ligger på sygehuset og formentlig har det meget værre end du har. Vær taknemmelig for det du har. Giv nogen et kram, eller kig på gamle familiebilleder som minder om gode tider.

5. Produktivt arbejde vil altid hjælpe. Tænk positivt over dit liv og de muligheder du har i stedet for at fokusere på problemerne. Gå en tur med hunden og se hvor uendeligt glad den er for bare at se dig og være sammen med dig. Nogle gange er simpel kærlighed alt vi har brug for for at overkomme depression.

6. Dette sidste forslag er måske lidt absurd, men... Spis is! Forestil dig en dejlig kold skefuld velsmagende is som smelter på tungen. Eller en god chokolade, eller friske jordbær, eller... Ideen er at spise noget som du er vild med (i rimelige mængder) og se hvor svært det er at være nede når du nyder din yndlingsmad. Verden virker bare lidt bedre!

De ovenstående forslag passer ikke nødvendigvis til alle. Men prøv dem, og hvem ved - måske hjælper de bare en lille smule. Hav denne liste ved hånden og når du føler dig nede næste gang, så find noget som gør dig glad. Pas på når depressionen sniger sig ind og gør en fysisk handling som får dig på andre tanker og lader depressionen forsvinde fra dine tanker.

Vi har alle ting i livet som er vigtigere end at føle sig nede og deprimeret. Tænk på dét og må dit liv være fyldt med glæde.

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Ingen kommentarer endnu.


Skriv en kommentar


Ingen trackbacks.