Lifehack Artikler om sundhed, velvære og selvhjælp til et bedre liv

7okt/090

Hvad er bedst for din ryg?

en god nattesøvnHvad er bedst for din ryg når du får din nattesøvn? Er det en blød eller hård mardras? Hvis du spørger en gruppe mennesker om de foretrækker en blød eller hård madras, vil de fleste sige den bløde madras. Hvis du spurgte den samme gruppe hvad de syntes var bedst for ryggen, ville de formentlig også påpege den bløde madras. Desværre skyldes dette at mange folk fejlagtigt sætter lighedstegn mellem blødhed og god støtte til kroppen.

Mange folk undrer sig over hvordan en behagelig madras der lader dig sove hele natten igennem kunne være skidt for kroppen. Vi vil alle sove på en madras der har komfort for kroppen, men det er vigtigt ikke kun at købe madrassen baseret på hvor komfortabelt det øverste lag er. Når man kigger på de mange valg af madrasser skal man også tænke på hvad de interne lag er lavet af. Madrasser der giver solid støtte, så som madrasser af Tempur er klart at foretrække frem for den ujævne støtte almindelige madrasser med springfjedre giver.

Når du overvejer at købe en ny madras, er det vigtigt at være bekendt med de mange typer madrasser der er tilgængelige så du bliver tilfreds med den du vælger, fordi den den har god støtte for ryggen og giver god nattesøvn. Mens en madras med "spring" i kan være behagelig at se TV i, giver de ofte ikke nok støtte til ryggen i de mange timer man sover. Dette medfører at du ikke sover korrekt på nakke og ryg og at du vågner stiv og øm i kroppen. At sove uden korrekt støtte for hoved, nakke og rygsøjle kan gøre at du vågner med hovedpine og stive led.

Selv om du vil være forsigtig med for bløde madrasser må du samtidig passe på ikke at hoppe over i den modsatte grøft. Når du vælger en hård madras er det vigtigt at huske på at en madras der mest af alt minder om at ligge på granit ikke vil give dig megen hvile. Der er en myte om at man kan lægge en træplade under ens normale madras for at gøre den hårdere for at få den korrekte støtte. Eksperter er enige om at dette ikke bare er dårligt for madrassen, men studier viser at det heller ikke har nogen helbredsmæssige fordele.

Vi som forbrugere må finde den gyldne mellemvej mellem den ekstremt bløde og den ekstremt hårde madras. Det er kun dig der kan vælge den rigtige madras for dig som passer til din kropstype, sovevaner og budget. Du bør undersøge madrassers mærker, materialer, længde, tykkelse og andre egenskaber der bedst passer til netop din højde og vægt. Det er også vigtigt at tage højde for om du sover på ryggen, siden eller maven. At søge råd fra eksperter kan være meget givtigt, men hvis budgettet ikke rækker har de salgssteder madrasser fremme - så hvorfor ikke prøve det på egen krop ved at tage en lur?

Som vi nævnte tidligere kan Tempur-madrasser og andre "memory foam"-madrasser give en støtte der lader dig sove bedre og vågne frisk og veloplagt. Der er dog et par ting man skal være opmærksom på med disse man skal være opmærksom på at kvalitetsmadrasser i dette materiale kun behøver en solid bund under sig for at give din krop den rigtige støtte. Lad være med et bruge penge på "memory foam"-madrasser der kræver at du har en almindelig boksmadras under (medmindre det er en decideret topmadras). Se også efter producentens garanti for den pågældende madras. Firmaer der laver kvalitetsmadrasser giver længere garantier på kvalitetsmadrasser end dem der laver billige efterligninger.

Hvis du ikke får den hvile og komfort du har brug for når du sover, så er det nok på tide at investere i en ny madras. Hvis din nuværende madras er behagelig, men ikke giver nok støtte til ryggen kan dette give problemer længere nede ad vejen. At vælge en madras for dens støtte fremfor hvor dybt behagelig den er at kaste sig på er et klogt valg for din ryg, krop og helbred. Det er vigtigt at huske på at der er en verden til forskel på en behagelig topmadras og en madras der vil give dig den korrekte støtte og en god nats søvn.

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Ingen kommentarer endnu.


Skriv en kommentar


Ingen trackbacks.