Abraham Lincoln og 10.000-timers-reglen
The Beatles gjorde det før de blev verdensendte, Bill Gates gjorde det før han blev verdens rigeste mand og Abraham Lincoln gjorde det før han blev en af USAs mest respekterede præsidenter. Malcolm Gladwell, forfatteren af bogen "Outliers" siger at alle der vil blive en af de bedste i verden bare har at komme i gang med at gøre det. Alle kan opnå det de vil, og det kan du læse meget mere om i denne artikel.
Og hvad er så "det"? Det er meget enkelt: øvelse, øvelse og atter mere øvelse. Gladwell siger 10.000 timer.
The Beatles spillede aften efter aften i stripklubberne i Hamborg. John Lennon husker det således: "Vi blev bedre og fik mere selvtillid. Vi kunne ikke undgå at få erfaring ved at spille hele aftenen... I Hamborg skulle vi spille 8 timer i træk, så vi var nødt til at finde en ny måde at spille på." Da The Beatles vendte tilbage til hjembyen Liverpool var de blevet et erfarent og musikalsk disciplineret band med deres helt egen lyd.
Hvad Bill Gates angår, så startede han i ottende klasse. Hans skole købte en såkaldt "teletype"-maskine som var koblet op til en mainframe-computer i Seattle. Gates og hans ven Paul Allen brugte system til sit yderste, og da det ikke var nok til at tilfredsstille nysgerrigheden fik de computer-tid hos et software-firma hvor de tilbragte bogstaveligt talt tusindvis af timer på at lære den nye teknologi. Bill Gates sagde selv om dette: "Jeg var som besat. Jeg skippede idræt. Jeg tog derop om aftenen. Vi programmerede i weekenden. Der var sjældent en uge hvor vi ikke fik arbejdet 20-30 timer.
Og Lincoln? Historiker Gerald J. Prokopowicz skriver: "I de 25 år han var advokat håndtere Lincoln og hans partnere i gennemsnit mere end 200 sager om året - en kæmpe arbejdsbyrde"
Tæl sammen; 200 sager i 25 år er 5000 sager (faktisk var der flere end 5000). Lad os sige at Lincoln brugte bare 2 timer på hver sag. Det bliver let de magiske 10.000 timer som Gladwell skriver om.
Lincoln, som alle andre der har lavet varige forandringer i verden, blev dygtig ved at lægge tusindvis af timer i at øve sig.